Mit første indlæg

Mit første indlæg

Det er første gang jeg begiver mig ud i at blogge, så hav lidt tålmodighed med mig.

Det er lidt grænseoverskridende at skulle dele ens tanker og følelser med hele DK, men jeg er sikker på at jeg kan hjælpe specielt kvinder der står i samme situation som jeg har gjort/gør.
Jeg vil dele ud af min viden omkring mine erfaringer med PCO(S), det at ændre livsstil, hvad omverdenen siger/tænker om en og hvordan det i virkeligheden er.

Jeg vil starte mit første indlæg med at introducere jer til hvornår jeg blev bevidst om min PCOS, og hvornår jeg begyndte at tage det alvorligt.

Tilbage i 2009 fik jeg konstateret PCOS, da jeg havde meget uregelmæssig cyklus og gerne ville vide hvad der var galt. Min daværende kæreste og jeg havde et ønske om at få et barn, hvilket jeg i dag er glad for ikke lykkedes. Dengang gjorde jeg ikke noget ved det (PCO’en), da jeg ikke anede hvad jeg skulle gøre, der var ikke meget hjælp at hente nogen steder fra. Jeg tænkte ikke så meget over det, jeg var trods alt kun 18 år på det tidspunkt. Jeg tror jeg prøvede at overbevise mig selv om, at det ”bare” var et eller andet der var der og ikke havde den store betydning. Jeg tænkte ikke så meget over den uregelmæssige cyklus og hvad det egentlig indebar, da jeg jo havde levet med det de sidste i hvert fald 4 år på daværende tidspunkt.

Min vægt blev ved med at stige i årene efter, indtil starten af 2017, hvor jeg tog en beslutning om, at jeg ikke ville være overvægtig mere. Min nuværende kæreste og jeg havde prøvet at blive gravid i lidt over 1 år og det var ikke lykkedes. Jeg sad med den viden at jeg havde PCOS og svært ved at blive naturligt gravid.

Jeg begyndte at undersøge nogle muligheder for at gå ned i vægt. Der var jo mange muligheder for at gå på en masse kure, det var jeg dog ikke interesseret i, da jeg aldrig har kunne se meningen med det. Jeg faldt over nogle kostretninger der blev anbefalet til piger med PCO(S), der var bl.a. sense, kiss-kost og LCHF. Sidstnævnte blev starten på min livsstilsændring. Jeg prøvede på egen hånd at køre lidt efter LCHF principperne, det gik okay, men følte ikke det var helt rigtig. Jeg tilmeldte mig et kickstart forløb på 4 uger med LCHF tilbage i maj 2017, for at få det ind under huden. Jeg vil gerne spise ”rigtig” mad og føle mig mæt imellem måltiderne. Inden denne livsstilsomlægning, havde jeg rigtig svært at føle mæthed, jeg blev sulten indenfor en halv time efter jeg havde spist og kunne spise konstant. Derfor vidste jeg også at det helt rigtige var at ændre på nogle grundlæggende vaner og ikke bare hoppe på den ene kur efter den anden for at tage alle kiloene på igen.

Jeg spiser efter LCHF principperne, men er ikke 100% striks og tager nogle til og fravalg ind imellem, hvor jeg syntes det passer ind. Jeg træder ikke ved siden af eller synder, men tager bevidste valg i mit ”nye” liv.

Jeg glæder mig til at dele erfaringer, gode råd og op/nedture med jer i forhold til PCO(S), vores nye livsstil, ”kampen” om at blive forældre – Mon der så ikke også sniger sig en smule af vores bryllupsplanlægning ind i nogen af indlæggene?

2 kommentarer

  • Lotte

    Flot skreve Rikke vil glæde mig til st følge dig på bloggen knus Lotte.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Irena

    Super flot skrevet , Glæder mig at ser mere ,knus herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mit første indlæg