200 dage!

Om præcis 200 dage, står jeg op til måske den bedste dag i mit liv!

Jeg vågner stille og roligt, ligger og putter med min dejlige niece som skal sove sammen med sin moster. Vi står op og vækker de andre som ikke er vågen endnu. Laver noget morgenmad i fred og ro. Vi nyder morgenen i fulde drag. De andre begynder stille at vågne og stå op en ad gangen. Nogen går i bad inden vi spiser morgenmad, andre har været i bad aftenen inden, så der er klar til jeg kan komme i bad efter morgenmaden.
Vi bruger god tid på at spise og hygge, der er ingen stress.
Fotografen kommer imens vi sidder og spiser morgenmad, hvor han lige når at få skudt er par billeder inden jeg går i bad. Efterfølgende tager jeg noget afslappende tøj på, så jeg kan få lagt make up og sat hår. De andre tuller lidt rundt og får gjort sig klar, lagt make up, sat hår og får deres fine kjoler på.
Vi har rigeligt af tid til at få taget billeder om, holde en masse pauser hvor vi snakker om hvordan dagen vil gå og hvor dejligt det hele er, gå med Balou (min søsters hund), lege med Freja (min niece) og ellers bare en masse hygge.

Det der i virkeligheden vil komme til at ske denne morgen om 200 dage:

Jeg vågner halv forvirret, har ikke sovet specielt meget om natten, fordi jeg har været så spændt og nervøs for dagen. Skynder mig at stå op for at sikre mig vi når det hele. Der skal laves morgenmad til os allesammen, vi skal nå det inden fotografen kommer. Vi skal allesammen have været i bad inden han kommer, så vi er klar til make up og hår. Vi er flere der slet ikke når i bad inden, så vi må gøre det når han kommer.
Vi kommer først igang med make up og hår kl. 10 og vi skulle igang kl. 9.30. Det hele er et stort kaos, vi glemmer at Balou skal ud, så han bliver først gået med kl. 11. – Alt er kaos, men vi skal nok nå det hele alligevel!

Alle render forvirret rundt om sig selv.

“Hvor er min hårlak”

“Hvor er min mascare”

“Jeg kan ikke finde mine strømpebukser, nogen der har et ekstra par”

“Hvem har gået med Balou”

“Er Freja blevet skiftet”

“Skal nogen have kaffe”

“Jeg har glemt …..”

“Avvv jeg knækkede en negl”

“Kan du lige tage et billede af det her – det er sjovt/sødt/skørt/hyggeligt”

“Er i sikker på Davor husker blomsterne”

“Husker de nu ringene”

“Jeg ringer lige, for at høre om han har styr på det han skal” – “Neeeej! Han HAR styr på det, ellers er Darijo der til at hjælpe ham” – “okay okay, jeg skal nok lade være”

Sådan kommer det til at lyde gennem hele morgenen. Så kan de ikke finde det og så skal de lige hjælpe med det, der skal sørges for at alle har styr på det som de skal. Vi har små børn der også skal have lidt kærlighed og opmærksomhed.
Min mor går rundt om sig selv og kan slet ikke forstå, at det er nu hendes “lille” pige skal giftes. Hun går ud på altanen og ryger en smøg, kommer ind igen og hjælper mig i kjolen. Jeg hopper med garanti først i kjolen kl. 12.15, vi skal være i kirken kl. 12.30. Men ja, selvfølgelig kommer jeg for sent. Typisk vores familie at komme lige i sidste øjeblik eller gerne lidt for sent.

Puha! Jeg er allerede godt forpustet, men om 200 dage kl. 12.30 er jeg på vej til kirken, hvor jeg skal sige mit vigtigste “JA” til en helt fantastisk person!

Det er slet ikke til at forstå, at det næsten er 6 mdr. siden min helt igennem dejlige kæreste friede til mig. Der er nu 200 dage til vores bryllup, på den ene side syntes jeg det er lige om lidt og vi skal nå en masse endnu. På den anden side, syntes jeg det er virkelig lang tid, der er endnu. For mig må det så meget gerne være i morgen og så alligevel ikke, der er stadig nogle ting der skal på plads inden dagen kommer. Det er virkelig blandede følelser jeg har omkring det, fordi jeg glæder mig så ekstremt meget.

 

 

Morgenen hos mændene er jeg sikker på kommer til at gå helt anderledes.

De står op, spiser noget morgenmad sammen. Kigger på hinanden, hvor en spørger “Nå, skal vi lige starte med en øl for at dulme nerverne lidt” – De andre siger enstemmigt “Ja, hvorfor ikke” Hvorefter de sidder og nyder en øl eller 2, imens de stille og rolig snakker om dagen. Lasse render og hygger sig sammen med alle mændene. Har får lov til at se ipad eller hvad han har lyst til indtil de skal afsted. Her har de allesammen allerede gjort sig klar inden. Kl. 11.00 tager Davor, hans lillebror og min nevø ned for at hente blomster. Min far kommer over til mig når de andre henter blomster. Han skal jo følges med mig til kirken.
Kender jeg Davor ret, køre de direkte til kirken herefter, da de jo nødigt skal komme for sent (Han er MEGET præcis, kommer ALTID 20-30 min. før en aftale), de skal være i kirken ca. kl. 12.00, men lur mig om ikke de allerede er der 11.30.

Måske det også kommer til at gå anderledes for de kære mænd. Men jeg tænker umiddelbart de er mere rolige end vi kvinder er. Vi er trods alt 10 kvinder samlet et sted, så der skal nok være noget kaos. De er “kun” 5 mænd.

 

Billeder må ikke bruges uden tilladelse.