Wow! 1 Måned!

Champignonsuppe

Vi var på bryllupsrejse i 3 dage efter vores bryllup, hvilket jeg skriver et indlæg om senere. På dette ophold, fik vi en masse lækker mad, som jeg selv har haft lyst til at lave efter vi kom hjem.

Første dag fik vi en spicy gulerodssuppe til forret, Laks med kryddersennepscrust, spinat, dildkartofler og hvidvinssauce (Jeg fik kylling i stedet for) til hovedret og en chokoladekage med vaniljeis til dessert.

Anden dag fik Davor en laksetatar og jeg en champignonsuppe til forret, kalvespidsbryst med bønner, kartofler og en gorgonzolasauce til hovedret og en hvid chokolademousse til dessert.

Da jeg blev spurgt, om jeg ville have champignonsuppe i stedet for laksetatar, var jeg en smule skeptisk, da jeg ikke vidste om jeg kunne lide det. Jeg har det blandet med champignon, jeg kan godt lide dem, hvis de er godt stegte og smagen. Jeg bryder mig ikke om konsistensen af dem. Det var 50/50, om jeg kunne spise det. Jeg fik helt optur over den, smagen var helt fantastisk og til mit held, var der ingen hele champignon i den. Efter vi kom hjem, var jeg opsat på selv at lave den. I mandags prøvede jeg så at lave det, ud fra hvad jeg tænkte der skulle i. Det blev over alt forventning, måske ikke helt præcis samme smag, men det var ikke helt ved siden af.

Her er opskriften til ca. 4 pers.

400 g. champignon

4 skalotteløg

3-6 fed hvidløg (afhængig af dine smagsløg)

1½ – 2 l. hønsebouillon

Fløde efter behag

Salt og friskk

værnet peber

Olivenolie til stegning (Jeg kom også lidt smør i)

Evt. meljævning (hvis suppen skal være lidt tykkere)

Skær skalotte- og hvidløg i mindre stykker, kom det i en gryde med olie (og smør), lad dem blive bløde. Skær champignon i skiver, kom dem i gryden og lad dem simre med ca. 15 min. (de skal ikke

 steges). Kom efterfølgende bouillon, salt og peber alt efter smag og lad det stå at simre ca. 30 min., hvorefter du blender det hele. Fløden kommes i, det skal stå og små simre, så det bliver lidt tykkere.
Vil du gerne have en lidt tykkere suppe, kan du med fordel lave en meljævning og komme deri.

Jeg toppede suppen med hjemmelavet brødcrutoner og karse, hvilket giver en god smag til suppen. Jeg havde skåret brødcrutonerne af toastbrød (gerne groft), stegt på panden, da de næsten var færdige tilføjede jeg noget pesto og stegte dem lidt videre. Herefter ligges de på et stykke køkkenrulle, så det overskydende olie kan suges ud af dem og de bliver dejlig sprøde.

Man kan lave mange toppings til denne suppe f.eks.

Bacon

Chorizo

Stegt eller kogt kylling

Forskellige krydderurter

Stegte champignon

Der kan også laves en blanding af de forskellige – Kun fantasien sætter grænser.

Det er helt bestemt en suppe jeg vil lave igen – den er helt oplagt at servere for gæster.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Wow! 1 Måned!