Er det virkelig det værd?

Brudekjole prøvning + fantastisk weekend

Lørdag den 21. april var jeg ude at prøve brudekjoler. Puha – det gjorde da bare mit valg i forhold til brudekjole endnu sværere end det allerede var.

Vi havde en helt fantastisk weekend sidste weekend. Min søster og nevø kom fredag, hvor vi startede weekenden med at grille i det godt vejr. Det er ikke til at forstå min nevø er blevet så stor, at han kan hjælpe hans onkel Davor med at grille. Jeg er ikke vild med ild og den varme fra grillen, så man skal bide sig i læben mange gange for ikke, at stoppe ham i hans udvikling. Han skal ikke gøres bange for noget, som ikke er nødvendigt at gøre ham bange for. Men han klarede det så flot. Mosters lille grillmester.

30741708_10215028744608752_5172773528000266240_n

Lørdag var en dejlig dag, hvor os piger var ude at kigge brudekjoler til mig og mændene (Davor, hans lillebror, min svigerfar og min nevø) var ude at spise brunch og se på tøj til ham. Så det var en rigtig tøsetur/herretur dag 😊 Søndag var jeg sammen med en dejlig veninde, hvor vi hyggede med det sidste af resterne fra tapas om lørdagen. Alt i alt en dejlig weekend, som jeg længe vil tænke tilbage på med glæde.

Det var en helt igennem fantastisk dag. Min mor, svigermor, søstre, min niece, min kærestes lillebrors kæreste og jeg startede dagen ud med at spise en lækker brunch i Silkeborg. Min mor, søster og niece kom lidt senere, så vi havde lidt kortere tid til at spise. Jeg var helt sikker på, at det i forvejen ikke var meget tid til at spise. Men tiden var helt perfekt, lige indtil min niece skulle skiftes inden vi skulle afsted, det var selvfølgelig ikke kun en tisse ble, så det tog lige lidt længere tid end beregnet 😊 Men ja – livet med en baby kan ikke forudsiges, så vi kom 5-10 min. For sent til kjole prøvning. Men hende i butikken tog det så pænt.
Jeg købte en brudekjole for ca. 2 mdr. siden, jeg var lidt nervøs for, hvad hun ville sige til at jeg havde den med. Hun var overraskende positiv omkring det og syntes det var en spændende opgave at skulle være med til at pifte den op. Jeg var selvfølgelig liiiige nød til at prøve en anden, for at være heeelt sikker på at det nu også var den helt rigtige kjole – det gjorde det så en hel del sværere, da jeg forelskede mig i den kjole også. Det er 2 helt forskellige kjoler, de kan slet ikke sammenlignes, så jeg kunne slet ikke tage en beslutning. Vi blev enige om at jeg skulle tage hjem at sove på det og så se om jeg drømmer om den ene. Jeg har ikke drømt om nogen af dem, men hver gang jeg ser på billederne der er blevet taget, vender jeg tilbage til den ene og kigger oftere billeder af den end den anden. Jeg er sikker på det er et tegn på, at det er den rigtige. Min svigermor sendte også et billede til mig dagen efter, som overbeviste mig om at det var den helt rigtige kjole.

Vi tog efterfølgende hjem til os, hvor vi havde handlet ind til en lækker tapas, som vi sluttede dagen af med alle sammen, både piger og mænd.

Jeg har nu bestilt en tid til kjoleprøvning igen den 19. maj, hvor jeg skal prøve kjolen igen. Denne gang skal jeg have min far med, da hans mening betyder mere end jeg i første omgang regnede med. Det føltes helt forkert, at han ikke har set mig prøve kjolen. Det er vigtigt for mig, at han også har en mening og ser mig i den inden den store dag. Det er trods alt ham der skal følges med mig ind i kirken og være stolt over at skulle give mig væk 😉

Jeg glæder mig til at prøve kjolen igen og mærke den glæde og varme der strømmer igennem en, når man får kjolen på.

Jeg kan desværre ikke vise jer billeder af kjolen, da jeg har en kæreste der læser med herinde. I må se den når vi er blevet gift, hvor jeg hellere end gerne deler billeder med jer.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er det virkelig det værd?